mandag den 22. august 2016

Udskiftning af vandmåler



Vedr. Udskiftning af vandmålere.

Terndrup Vandværk har besluttet at alle vandmålere skal udskiftes til nye fjernaflæste målere i perioden 01.september 2016 til 01.november.2016.

Det betyder for dig som forbruger, at du vil blive kontaktet af installatøren som skal foretage udskiftningen, for at lave en aftale om hvornår måleren bliver skiftet hos dig.

Du skal forvente at udskiftningen tager max 30 minutter.

Når du bliver kontaktet for at træffe en aftale om udskiftning af vandmåler SKAL du sørge for at din vandmåler er tilgængelig inden besøget :

- Hvis din måler sidder i et skab skal dette være tømt for alt.
- Hvis din måler sidder i et skab og det er svært at aflæse din måler skal skabet
fjernes inden besøget
- Hvis din måler sidder andre steder skal der være ryddeligt omkring den.
- Din stophane i jorden skal være tilgængelig.

Hvis dette ikke er udført inden tidspunktet for udskiftning af måleren eller du ikke er hjemme eller har truffet anden aftale på det aftalte tidspunkt, vil du blive afkrævet et gebyr på 250,- kr pga. manglende tilgængelighed eller forgæves besøg.

Hvis du bliver forhindret på det aftalte tidspunkt er det vigtigt du kontakter montøren og aftaler ny tid eller laver anden aftale !!!!

onsdag den 17. august 2016

Udskiftning af vandure

OBS !!!!

Det er vigtigt, at du som forbruger er klar over at eventuelle utætheder ved dit vandur eller defekte haner osv – er dit ansvar og vi vil kræve at dette er bragt i orden inden / eller senest ved konstatering af dette og at det er dig som forbruger der vil blive afkrævet omkostninger for udbedring.

Du er som ejer / forbruger ansvarlig for din egen installation.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Terndrup Vandværk
Men du er også meget velkommen til at stille spørgsmål når du bliver
kontaktet af vores installatør.

Det er vigtigt for os i bestyrelsen at du som forbruger er klar over
at med denne udskiftning af vandure bliver det nu muligt at vi som
vandværk selv foretager aflæsningen og du dermed slipper for dette.

Der vil selvfølgelig komme en masse spørgsmål undervejs i processen og
dem vil vi selvfølgelig besvare og informere om her på siden.

.

.